Gud ønsker stadig at helbrede syge mennesker i dag – ligesom da Jesus gik rundt på jorden.
Da Adam og Eva blev skabt, fandtes der hverken synd, sygdom eller ondskab. Alt var godt, og Gud gav mennesket ansvar over jorden og alt, hvad der var på den. Men så kom djævelen og fristede dem, og de valgte at gå imod Gud. Fra det tidspunkt kom synden ind i verden.
Sammen med synden kom også død, sygdom og lidelse. I Johannesevangeliet 10,10 står der, at tyven (djævelen) kommer for at stjæle, slagte og ødelægge, men Jesus er kommet for at give liv i overflod. Djævelen ønsker at ødelægge menneskers liv, mens Jesus ønsker at give liv, håb og frihed.
Derfor tror vi, at Jesus stadig ønsker at helbrede mennesker i dag. Men han har valgt at arbejde gennem dem, der følger ham. Som kristne er vi kaldet til at bede for syge mennesker og hjælpe dem til frihed. Hvis vi ikke tør gå ud og gøre det, Jesus har sendt os til, så vil mange aldrig få mulighed for at opleve den hjælp og frihed, Gud ønsker at give dem.

Ordet “kirke” kommer fra de græske ord kuriakon og ekklesia.
Kuriakon betyder “det, som tilhører Herren”, mens ekklesia betyder en forsamling, som er kaldt ud – et fællesskab, der er sat til at være noget særligt.
Kirken er derfor et fællesskab af mennesker, som er kaldt ud af verden for at være Guds repræsentation her på jorden.
Kirken er ét legeme (Rom 12,4-5), hvor Kristus er hovedet (Ef 5,23). Det betyder, at kirken er Jesu legeme (1 Kor 12,27: “I er Kristi legeme og hver især hans lemmer”).
Menigheden består af mennesker, der har vendt sig fra synd og tror på Jesus (2 Kor 5,17). De er døbt i Jesu navn og fyldt med Helligånden. De holder fast i fællesskab, undervisning, brødsbrydelse og bøn (ApG 2,37-47).
Kirken er ikke noget mennesket selv har fundet på – det er Guds idé. Den er bygget på Jesus Kristus og apostlenes og profeternes grund (Ef 2,20).
I Det Nye Testamente ser man, hvordan de første troende samledes i fællesskaber, hvor de blev undervist, bad sammen, læste i Skriften, fik opmuntring og blev udrustet til livet med Gud. Alt sammen for at styrke menigheden (1 Kor 12).
Jesus har også givet gaver til kirken – som profeter, apostle, hyrder, evangelister og lærere – for at hjælpe og udruste de troende (Ef 4,11-13).
Da Peter sad i fængsel, bad menigheden samlet for ham, og en engel fra Gud satte ham fri.
Når kirken beder sammen, virker Guds kraft gennem sit folk.

Ja, ofte.
Bibelen siger, at synd kan få konsekvenser, som kan påvirke flere generationer – op til tredje og fjerde led – hvis man ikke vender om og får det gjort op med Gud (2 Mos 20,4-5).
Pointen er, at det man gør, ikke kun kan ramme én selv, men også få følger for ens familie og efterkommere, hvis det ikke bliver brudt gennem omvendelse.

Kort sagt: Gud sender ikke nogen i helvede – det er noget, mennesker i sidste ende selv vælger.
Bibelen siger, at Gud gør alt for at føre os væk fra helvede og give os en vej til livet. Samtidig har han givet os fri vilje, så vi kan vælge selv. Han skabte os i sit billede og gav os muligheden for at sige “ja” eller “nej” til ham.
Hvis man vælger at afvise Gud, vælger man også at leve adskilt fra ham – både her i livet og i evigheden.